Regeringens tilbagetrækningsudspil: Flere år på arbejdsmarkedet
Det skal være mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, og det skal kunne betale sig at spare op til pension. Sådan lyder hovedbudskaberne i det tilbagetrækningsudspil, som regeringen netop har fremlagt.
13. juni 2017
Danskernes levetid er vokset hurtigere end ventet i tilbagetrækningsaftalerne fra 2006 og 2011, og det betyder stigende udgifter til velfærd og folkepension, men også nye muligheder, hvis det fører til, at danskerne bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.
Derfor vil regeringen gøre det mere attraktivt for danskerne at blive på arbejdsmarkedet fremfor at trække sig tilbage.